Vejledning

 

Målgruppe

Materialet er primært udarbejdet med henblik på folkeskolens ældste klassetrin. Det kan dog også anvendes i andre skoleformer.

Emneafgrænsning og -områder

Trods materialets titel vil forhold både før og efter selve befrielsen blive inddraget hvor det er naturligt, og på samme måde skal den geografiske afgrænsning heller ikke tages helt bogstaveligt. Både de tidsmæssige og de geografiske rammer er tilpasset de krav, som en rimelig forståelse af begivenhederne stiller.

Materialet er organiseret omkring 7 emneområder.

Materialets indhold

a) Kildematerialet

Materialet består primært af et fyldigt kildemateriale i form af avistekster og fotos suppleret med enkelte film- og radiooptagelser.

Angående avisteksterne bemærkes, at det på grund af det meget skrøbelige avispapir har været umuligt at fotokopiere eller scanne artiklerne direkte. I stedet har det været nødvendigt at skrive teksterne af. Under den proces er den gamle retskrivning blevet ændret for at gøre læsningen enklere, og der er også oprettet links til en række ordforklaringer.

Avisudklippene er organiseret således, at der ved hvert emne et link til en oversigt over udvalgte avistekster (i menuen til højre). Ikke alle relevante tekster er dog nødvendigvis med i denne oversigt, hvorfor det kan anbefales også at orientere sig i indholdet af hele udklipsamlingen, som der er et link til i menuen til venstre.

b) Realkommentarer og elevopgaver

Under overskriften ”Værd at vide” bringes i forbindelse med hvert emneområde en række uddybende oplysninger, som bygger på de nyeste forskningsresultater. For at eleverne skal kunne finde svar på mere end de mest grundlæggende spørgsmål, er der links til flere sæt af oplysninger end der normalt vil være brug for. Eleverne bør derfor vide, at de ikke behøver at åbne links til flere informationer, end de har behov eller interesse for.

Der er endvidere udarbejdet et sæt elevopgaver til de enkelte emner. Hensigten er dels at sikre et overblik over kildematerialet og en grundlæggende forståelse af dets væsentligste dele. Men hertil kommer også, at opgaverne kan give arbejdet en vis struktur, lige meget om der vælges en mere traditionel eller en mere projektorienteret arbejdsform.

c) Håndbøger og TV-materiale

Det anbefales, at enkelte håndbøger er til rådighed for eleverne under arbejdet. Dette gælder især ”Gads leksikon om dansk Besættelsestid 1940-1945” (Kbh. 2002), som der i materialet henvises til under betegnelsen "Gads Leksikon". Endvidere kan Frederiksborg Amtsråds bog ”Frederiksborg Amt 1904-45, Hverdag, Modstand, Befrielse" (Hillerød 1985) samt evt. også Anders Uhrskov (red.): Hillerødbogen (Hillerød 1948) anbefales.

En grundig beskrivelse af forløbet op til kapitulationen, som det tog sig ud for den tyske ledelse, findes i Johan Hvidtfeldts "Fra kapitulationsdagene 1945,  Dönitz, Lindemann og Best" (Gad 1985). I samme bog er også gengivet general Lindemanns krigsdagbog ("Wehrmachtbefehlshaber Dänemark, Kriegstagebuch") for perioden 20. april - 26.maj 1945. Bogen er næppe egnet for elever.

TV-programmet ”Indvandringens Historie, 3” (DR 2004) eller ”Kun en tysker” (DR 2003) om de tyske flygtninge i Danmark 1945-49 kan - i hvert fald i uddrag - anbefales, hvis arbejdet med flygtningeemnet indgår i forløbet.

Arbejdets form og indhold, proces og produkt

Undervisningsmaterialet er tænkt anvendt i folkeskolens ældste klassetrin, hvor eleverne i en overvejende projektorienteret arbejdsform i mindre grupper arbejder med et af de 7 emneområder. For at eleverne hurtigt og gennem et selvstændigt arbejde kan opnå en grundlæggende viden om materialets indhold og muligheder, før den mere projektorienterede fase starter, foreslås det, at eleverne starter arbejdet med de til hvert emne fremstillede elevopgaver. Den herved erhvervede viden vil i arbejdets næste fase kunne gøre det lettere for eleverne at opstille problemformuleringer, der er rimeligt realistiske i forhold til materialets muligheder.

Der er talrige muligheder m.h.t. valg af produkt. Her skal blot nævnes fremstilling af en udstilling i et af skolens fællesrum, hvor hver gruppe bidrager med sin vinkel.

På klassetrin hvor det p.g.a. elevernes alder, modenhed m.v. undertiden kan skønnes betænkeligt at bruge en projektorienteret arbejdsform, eller i en situation, hvor man kun har kortere tid til rådighed for arbejdet, kan løsningen være at begrænse forløbet til kun at omfatte de to centrale befrielsesdage, en ad gangen.  Arbejdet kunne i så fald tænkes at bestå i en vekslen mellem på den ene side en indføring i de nye, grundlæggende begreber og samtaler om stoffet, begge ting for hele klassen, og på den anden side elevernes selvstændige arbejde med materialet og elevopgaverne på computerne. Arbejdet kunne så afsluttes med, at eleverne enkeltvis eller to og to laver dagbogsopgaven for enten den 4. eller den 5. maj.

Uanset valg af arbejdsform og omfanget af emneområder bør en kritisk tekst- og billedanalyse være en væsentlig bestanddel af arbejdet.

Det foreslås, at eleven ikke kun arbejde med materialet på skærmen, men i et vist omfang printer de relevante dele, inkl. elevopgaverne, ud og har dem i en arbejdsmappe.

Tværfagligt samarbejde mellem fagene historie og dansk

Hvis det praktisk kan lade sig gøre, anbefales det, at der bliver etableret et samarbejde mellem historie- og dansklæreren. Dansklæreren vil kunne yde et værdifuldt bidrag til projektet ved at rådgive eleverne med den nødvendige tekst- og billedanalyse, og samtidig får man jo mulighed for at anvende et øget ugentligt timetal til arbejdet.

Besættelsestiden i historieundervisningen

En undersøgelse af 13 historiebøger for folkeskolen omkring 1968/69 konkluderer, at

” … børnene får et billede af besættelsestiden som en tid der – efter en kortvarig misforståelse, hvor enkelte politikere greb fejl – i øvrigt hovedsageligt er præget af voldsomme og spændende begivenheder, som de fleste deltog i, og hvor der vel foregik grusomme og uhyggelige ting, men hvor dansk humor, tapperhed og snarrådighed triumferede over tysk humørforladthed, træskhed og stupiditet.” (historikeren Andreas Frehr, her citeret fra Claus Bryld og Anette Warring: Besættelsestiden som kollektiv erindring, Roskilde 1998, s 416).

Dette billede af besættelsestiden prægede undervisningsmaterialerne på landets skoler i årtier efter Andreas Frehrs undersøgelse og gør det måske stadig i mange tilfælde. Det genfindes i mange af de supplerende materialer, der fortsat benyttes i undervisningen, og hertil kommer at det understøttes i den offentlige bevidsthed via mediernes brug af det i mange sammenhænge, f.eks. i tv-serien Matador.

Forskningen i besættelsestiden har imidlertid vist, at ovennævnte billede ikke er holdbart. Nærværende materiale, hvis kommenterende del bygger på den nyeste forskning, fremstiller derfor på en række områder forholdene på en måde, som afviger fra den ovenfor skitserede.

Besættelsestiden er fortsat i stand til at vække debat og bringe følelser i kog, og derfor kan dele af dette materiale af nogen blive betragtet som udfordrende. Det er imidlertid et velkendt fænomen i skoleverdenen, at det kan tage lang tid, før udviklingen inden for et videnskabsfag slår igennem uden for forskernes verden. Man må derfor som lærer i en vis udstrækning må være brobygger mellem forskningen og klasseværelset.