Kampen ved Smørstenen

Kun 14 dage før befrielsen indtraf den nok mest omtalte skudveksling mellem tyskerne og modstandsfolkene. Natten til den 21. april havde engelske flyvere foretaget hele 3 våbennedkastninger ved Smørstenen i Gribskov. Om eftermiddagen den 21. var et hold på 12 mand ude på stedet for at få de mange våbencontainere bragt i sikkerhed, da tyskerne, som ved et uheld havde fået nys om sagen, dukker op.  Den følgende beretning stammer fra en redegørelse, som lederen af våbenmodtagelserne, Elith Truelsen, afgav den 31.12.1969:

- Et øjeblik efter stod jeg og kiggede efter lastvognen, som skulle afhente containerne. Så så jeg en stribe tyskere langs vejen, udrustet med geværer, maskinpistoler og maskingeværer. De begyndte at skyde på 100 meters afstand. Jeg kommanderede: Fald ned! – faldt selv ned bag en container, trak maskinpistolen frem og skød løs. Der blev skudt meget, og jeg ved ikke, hvor længe. Tyskerne stod nu i en halvkreds om os. Så begyndte de at råbe. Det betød angreb, og de rykkede frem i kæder i spredt orden med maskinpistol-ild. Poul Jørgensen, som lå lige bag mig, råbte, at vi måtte af sted. Jeg spurgte, hvor de andre var; han svarede, at de var stukket af. Vi skulle op over en skrænt og var meget udsatte; men jeg fik kun et strejfskud i venstre hånd, og vi slap bort.

Tyskerne brugte en let maskinkanon og formodentlig også geværgranater, der virker som håndgranater, der skydes ud og eksploderer. Det var militærpoliti, SD, som var stationeret i Hillerød. Vi kom ud af deres kæde, og jeg råbte, at vi skulle løbe ned til søen. Vi løb over landevejen og mod søen. Det viste sig, at alle andre havde haft den samme tanke. Vi var en halv snes stykker og manglede seks. Vi fik senere at vide, at Dalle og kaptajnløjtnant Andersen var løbet langs søen. 4, der løb i klump, blev fanget. Instruktionen i en sådan situation løb: spredning.

Vi fandt to robåde og sejlede over. Vi kom ind til skovfoged Beckmann Madsen. Derfra blev Søren og jeg kørt i hestevogn ad Hillerød til. Så vidt jeg vidste, kendte kun to af de fangne lidt til mig under et af mine dæknavne: Erik Thomsen.


Poul Jørgensen var en af de ledende modstandsfolk i Hillerød, chef for det ene af byens to frihedskæmperkompagnier.

”Dalle” var Truelsens næstkommanderende, Hans Normann Petersen, og ”Søren” var dæknavn for Svend Uhrskov, en anden af Hillerøds førende modstandsfolk.

De fire, som blev fanget, blev ført til politistationen i Hillerød og derefter til Visborg, tyskernes hovedkvarter uden for Helsingør, hvor de sad til befrielsen.

De nævnte våbencontainere faldt i tyskernes hænder. De blev bragt til det tyske militærpolitis hovedkvarter i Hillerød (politistationen på Torvet), hvor de endnu lå i gården den 5. maj (se foto).