Straffene

Stemningen var på kogepunktet i maj 1945. Måske kan man sige, at følelserne faktisk kogte over i had over for tyskerne og især over for de danske, der hjalp dem. I denne stemning fandt man, at der var behov for nye og skrappere bestemmelser i straffeloven i sager om landsforræderi m.v.

Derfor vedtog man i løbet af maj 1945 en række tillæg til straffeloven, hvorved landsskadelig adfærd blev forbudt og en række nye, meget strenge straffe blev indført.

Opstillet punktvis så de nye regler i straffelovstilægget således ud:

  1. Ingen mulighed for betingede straffe (altså muligheden for at den dømte slipper for straf, hvis han/hun ikke begår handlingen på ny inden en vis frist).
  2. Den mildeste straf fastsattes til 4 års fængsel (i forhold til den tidligere mindste fængselsstraf på 30 dage!!!).
  3. Som strengeste straf blev det muligt at idømme dødsstraf eller ”livsstraf”, som loven kaldte det. Dette førte til i alt 103 dødsdomme i perioden 1946-1950.  78 af disse domme blev stadfæstet ved øverste instans. 46 af de dømte blev faktisk henrettet ved skydning, mens de øvrige 32 blev benådet med livsvarigt fængsel.
  4. Alle dømte blev – uanset straffens størrelse - iflg. straffelovstillægget af juni 1945 som hovedregel frakendt deres borgerlige rettigheder, dvs. deres stemmeret, ret til at have en stilling i offentlig tjeneste, ret til at virke som læge, advokat el. lign. erhverv som kræver offentlig autorisation, ret til en ledende stilling i erhvervslivet f.eks. som direktør, ret til at drive selvstændig virksomhed, ret til pension m.v.
  5. Endvidere kunne retten bestemme, at vedkommendes formue skulle beslaglægges.

Man kan vist godt sige, at disse regler ikke var specielt nuancerede. Ingen gråtoner her. Det var enten stort eller hvidt, - og sort var simpelthen kulsort. En del af forklaringen herpå kunne være, at udkastet til lovændringen den 1. juni 45 allerede var blevet forberedt under besættelsen af medlemmer af modstandsbevægelsen i København, altså af folk der for en dels vedkommende på det tidspunkt levede under en ekstrem psykisk belastning. Et år efter befrielsen, i sommeren 1946, blev der indført en række lempelser i ovenstående, men dødsstraffen blev der ikke rørt ved.