Den lokale modstandsbevægelses opgaver før kapitulationen 

Før kapitulationen var en kendsgerning, og altså før man blev klar over, om tyskerne ville nedlægge våbnene uden kamp, havde man i de allieredes hovedkvarter naturligvis lagt planer for, hvad man skulle foretage sig i tilfælde af andre og mere blodige afslutninger. I denne planlægning havde man dog valgt at se bort fra at tildele den danske modstandsbevægelse regulære kampopgaver, hvilket også ville være en håbløs tanke i betragtning af modstandsfolkenes ringe antal, og deres mangelfulde bevæbning og træning. Men der var dog alligevel vigtige opgaver, som man i London og i Frihedsrådets kommandoudvalg havde besluttet at lægge i specielt den nordsjællandske modstandsbevægelses hænder.

Et stort problem var, som nævnt ovenfor, at der manglede våben, ikke mindst i hele det vigtige  hovedstadsområde. En af hovedopgaverne for folkene i Frederiksborg Amt Vest var derfor at modtage og fordele våben og ammunition, som britiske flyvere nedkastede over Gribskov. Våbenmodtagelserne begyndte med en nedkastning i St. Dyrehave den 21.1.45 og afsluttedes med en nedkastning i Horns Herred den 27.4.45. I alt modtoges 192 containere, 170 cm lange og med en diameter på 40 cm, og 22 mindre pakker. Indholdet var ammunition samt Enfield rifler, US-karabiner, Brengun maskingeværer, pistoler, revolvere, og panserværnsvåben, hvoraf halvdelen skulle sendes videre til København til hovedstadens ca. 16.000 modstandsfolk, men resten blev fordelt til grupperne i amtet.

I forbindelse med en af disse våbenmodtagelser i Gribskov kom til en af de få skudvekslinger mellem tyskerne og modstandsfolkene. Episoden fandt sted den 21. april, kun 14 dage før befrielsen, og er siden blevet kendt som "The Battle of Gribskov" eller kampen ved Smørstenen. Se i fotogalleriet et billede af de våbencontainere, som tyskerne tog og bragte til gården bag politistationen og læs nærmere om episoden i den del af materialet, som omhandler tyskerne.

En anden højt prioriteret opgave – som dog aldrig blev til noget på grund af begivenhedernes gang – var af sikre Den danske Brigades landgang i krigens slutfase. Brigaden var en dansk styrke på over 3.000 veltrænede og veludrustede mand, som opholdt sig i Sverige, og som var klar til at blive sejlet over Sundet og sat ind mod tyskerne, hvis der skulle blive brug for den. Hvis denne situation skulle opstå, var det meningen, at modstandsgrupperne i hele Frederiksborg Amt, skulle besætte og sikre et område ved en mindre havn på Øresundskysten, hvor brigadens landgang så skulle finde sted. Som det nu gik, blev denne operation overflødig, og i stedet sejlede brigaden om morgenen den 5. maj helt udramatisk over med færgerne på Helsingør-Hälsingborg overfarten.

Det hører med til billedet af de aktiviteter, som den lokale modstandsbevægelse i Hillerød udførte under krigen, at en særlig gruppe, der gik under navnet ”Trykkerdrengene”, i en periode på 3-4 år under meget primitive forhold fremstillede illegale blade. Efter den store razzia den 22. november 1944 undgik de fleste af trykkerdrengene at blive fanget. De gik i stedet under jorden og fortsatte deres virksomhed helt frem til befrielsen.

Endelig hørte en del sabotagevirksomhed med til modstandsarbejdet. Aktionerne var især rettet mod virksomheder, der producerede for tyskerne.