Rejsen til Danmark

Hele den store evakuering til søs forløb gennemgående godt. For selv om russiske undervandsbåde og engelske bombefly var en konstant fare, kostede deres angreb mindre end 1 % af det samlede antal flygtninge livet, nemlig ”kun” 19.152. At tallet ikke blev større, hænger i et vist omfang sammen med, at tyskerne tydeligt mærkede skibene med det internationale Røde Kors mærke, og at de fleste kaptajner og piloter respekterede dette mærke.

Den 16. april 1945 gik det dog galt, da en konvoj af flygtningeskibe med kurs mod København sejlede fra en havneby i det østlige Tyskland. Det største blandt skibene i konvojen var det overfyldte skib Goya, som havde lidt over 6.000 personer ombord. Men desværre for dem var konvojen blevet opdaget af en russisk undervandsbåd, hvis kaptajn blæste på Røde Kors mærkerne. Han lod i al ubemærkethed ubåden følge konvojen på afstand, mens han observerede, hvad der foregik.

Kort før midnat fik et af skibene så motorstop, og for at holde sammen på konvojen fik alle de øvrige skibe ordre til at stoppe. Dette gav kaptajnen på den russiske undervandsbåd, L-3, der jo blot ventede på et gunstigt øjeblik, en kæmpechance for at affyre sine torpedoer. Han sigtede selvfølgelig på Goya, som var det største skib, og ramte det med i hvert fald to fuldtræffere. Meget hurtigt fik skibet slagside, og kort efter brækkede det over i to halvdele og sank. Kun 183 af de ombordværende blev samlet op af et af de andre skibe, mens omkring 5.900 druknede. Til sammenligning kostede det ”kun” 1.517 mennesker livet, da Titanic sank i det nordlige Atlanterhav den 14. april 1912, hvilket blot viser, at det ikke altid er ofrenes antal alene, der afgør, hvad eftertiden husker, for hvem kender i dag noget til skibet Goya og dets skæbne?