Livet i lejrene

Da flygtningene ankom, var Danmark stadig besat af tyskerne, og ansvaret for flygtningenes indkvartering, forplejning osv. lå helt på tyskernes skuldre. I denne første periode var flygtningenes forhold præget af på den ene side elendig indkvartering og utilstrækkelig ernæring og på den anden side en større frihed, f.eks. til at gå på indkøb o.l., end det blev tilfældet efter kapitulationen.

Flygtningenes sundheds- og ernæringstilstand langt fra i orden, og mange, som jo allerede var afkræftede ved ankomsten fra Tyskland, døde på grund af fejlernæring og manglende lægehjælp. Dette sidste hang også sammen med, at de danske læger af nationale grunde, som det hed, nægtede at behandle dem. En beslutning som siden er blevet stærkt kritiseret.

I tiden efter den 5. maj lå ansvaret for de mange flygtninge teoretisk hos sejrherrerne, dvs. englænderne, men meget hurtigt blev det bestemt, at omsorgen for flygtningene skulle varetages af de danske myndigheder.

For flygtningene havde det imidlertid ikke den store betydning, hvem der havde ansvaret for dem. Sundhedssituationen og indkvarteringsforholdene var stadig forfærdelige, og hverken med hensyn til mad eller lægehjælp skete der synlige forbedringer i de første mange måneder. På ét punkt ændredes situationen oven i købet til det værre, idet hadet til alt tysk, som fik frit løb efter befrielsen, også blev rettet mod flygtningene.  De hadefulde følelser fik en klar negativ betydning for den behandling, de blev udsat for, jf. således de regler for flygtningenes indkvartering og forplejning, som der er links til i menuen til højre.

Alle regnede umiddelbart efter befrielsen med, at samtlige flygtninge hurtigt kunne vende tilbage til de områder, de var kommet fra, og derfor var der ingen, der beskæftigede sig alvorligt spørgsmålet om et længerevarende ophold her i landet og de krav, det ville stille til flygtningenes indkvartering, kost m.v.  Imidlertid blev man klogere, da man i juli 1945 fik besked fra de allierede besættelsesmagter i Tyskland om, at det p.g.a. de meget dårlige forhold der næppe ville blive muligt at modtage flygtninge fra Danmark før tidligst engang i det følgende år.

På den baggrund oprettede regeringen en særlig myndighed, under social- og arbejdsministeriet, flygtningeadministrationen, som skulle håndtere hele flygtningespørgsmålet, og fra omkring starten af 1946 mærkedes efterhånden gradvise forbedringer på de forskellige områder. Men selv om forholdene mildnedes noget, blev livet i lejrene ved med at være en barsk omgang.

Kilde: ”Flygtninge i Danmark 1945 – 1949” udgivet af Flygtningeadministrationen, København 1950.