Arrestationerne

I løbet af de sidste måneder havde man i noget, der hed ”Frihedsrådets arrestationsudvalg” udarbejdet lister over de personer, man ville have fat i straks ved befrielsen. Listerne blev til på grundlag af oplysninger fra modstandsgrupperne landet over, og kom man i de konkrete tilfælde i tvivl om en persons skyld, tog man hellere en for meget end en for lidt med på listerne. Synspunktet var, at en uskyldig jo altid kunne renses, når han/hendes sag på et tidspunkt kom for retten.

At man ikke holdt sig tilbage på dette punkt fremgår af, at der i alt blev foretaget 21.800 arrestationer; men at det efterfølgende viste sig, at der kun i 1/3 af tilfældene forelå et tilstrækkeligt juridisk grundlag for en retssag. Imidlertid er det for let for os bagefter blot at kritisere, at det forholdt sig sådan. Man bør således i det mindste tage i betragtning, at vejen fra mistanke til arrestation nødvendigvis måtte være kort i en situation, hvor alt foregik i dybeste hemmelighed, og hvor muligheden for at få grundlaget for en mistanke undersøgt nærmere derfor ikke fandtes.

I arrestationsudvalget interesserede man sig ikke for de kvinder, der kom sammen med tyskerne. Hvad de foretog sig, var nemlig ikke i strid med lovgivningen, heller ikke efter de ændringer i straffeloven, som fulgte i sommerens løb. Det samme gjaldt personer, som alene havde været medlemmer af nazistpartiet, for medlemskabet i sig selv var ikke forbudt. At såvel ”feltmadrasser” som nazister alligevel i stort tal blev anholdt – tit på foranledning af særligt ”initiativrige” borgere – er en anden sag.

De grupper, man var meget interesseret i, var:

1)    Deltagere i tysk krigstjeneste, typisk i Frikorps Danmark

2)    Medlemmer af  Schalburgkorpset, Hipokorpset eller Sommerkorpset, alle uniformerede korps, der havde udøvet terrorvirksomhed, ofte mod helt tilfældige ofre.

3)    Medlemmer af andre, men mindre belastende uniformerede korps.

4)    Stikkere (angivere).

5)    Værnemagere, dvs. folk der havde tjent penge ved f.eks. gennem venskab med tyskerne at have opnået gode kontrakter eller andre fordelagtige forretningsaftaler.