Om ”Særfreden” i Horsens

Under besættelsen var befolkningens viden om krigsbegivenhederne præget af usikkerhed, og rygterne havde let spil, men helt forvirrende gik det først hen og blev i de allersidste dage af krigen. Et af rygterne – som siden hen har givet anledning til en del munterhed – skal kort nævnes her. I Horsens bredte sig i løbet af formiddagen den 1. maj et ganske sejlivet rygte om, at tyskerne ville overgive sig allerede samme dag klokken tolv middag. Rygtet, der stammede fra ”yderst velinformerede” kilder, næredes af indslag i den svenske radioavis den 30. april om aftenen og den 1. maj om formiddagen. Hertil kom endvidere nogle rygter om, at tyskerne i flere byer lokalt allerede havde nedlagt våbnene, bl.a. i Vejle.

Resultatet blev, at historien blev taget så alvorligt, at Horsens borgmester fik et møde i stand med den lokale tyske kommandant, der gik med til at trække sine soldater væk fra gaderne og overlade ordenens opretholdelse til danskerne. Dette skete da også, og således gik det til, at borgerne i Horsens fejrede befrielsen 4 dage for tidligt, omend det dog kun blev for en kort bemærkning.

Hen på eftermiddagen dukkede nemlig 4 Gestapo-folk fra Århus op og arresterede omgående 4 af de danske politimænd, som netop var blevet sendt på gaden i fuld uniform (!), og det blev signalet til, at ”Særfreden i Horsens”, som episoden kaldes lokalt, blev pakket sammen igen. De 4 danske politimænd blev hurtigt atter sat på fri fod takket være den tyske kommandants indgriben, og i det hele taget endte dagen, uden at der skete noget alvorligt. Og det er faktisk ret fantastisk, når man tænker på, at dele af modstandsbevægelsens folk for en kort stund var trådt offentligt frem.

Når denne episode fra Horsens er medtaget i dette ellers Hillerød-orienterede materiale, er der flere grunde: Dels illustrerer den, hvor stor usikkerheden på dette tidspunkt var blevet med hensyn til, hvad der faktisk skete, og hvor let selv de mest besindige kunne tage fejl, og dels giver omtalen anledning til at tage et foto af befolkningens spontane reaktion med i billedgalleriet. At historien så også har en vis underholdningsværdi, er vel ingen skade til.